MÅ KUN ANVENDES I 2015
© Tandplejetjenesten 2015
Side
3
af
19
DET ALMINDELIGE TANDPLEJETILBUD
(REGIONSTILSKUD)
R
EGIONSTILSKUD
Når man bliver behandlet på en privat tandlægeklinik, skal man selv betale for noget af behandlingen
(’patientandel’) mens resten automatisk bliver betalt af Danske Regioner (’regionsandel’)
(Sundhedslovens §65 og Tandlægeoverenskomsten). Se mere om Regionstilskud til tandpleje her:
Regionstilskuddene varierer, men er i gennemsnit på ca. 20 - 30% af prisen og bliver trukket fra i
borgerens tandlægeregning, inden denne skal betale sin andel. Regionstilskuddene er
indkomstuafhængige.
Gennem Tandlægeforeningens overenskomst med Danske Regioner (’Tandlægeoverenskomsten’) er
priserne (’honorarerne’) for nogle af tandlægeydelserne (”tilskudsberettigede ydelser”) fastlagt i en
’honorartabel’ og er de samme over hele landet; det gælder de mere basale tandplejeydelser som fx:
undersøgelse, tandrensning, fortandsfyldninger og tandudtrækning. Klik her for at se den gældende
honorartabel
På de andre tandlægeydelser er prissætningen fri, og den pris, man skal betale, varierer derfor fra
tandlæge til tandlæge, fra tandplejer til tandplejer. Det gælder for eksempel for de fleste
plastfyldninger, kroner, broer og implantater. Klik her for at se Tandlægeforeningens information til
patienter om priser og tilskud mm.
B
EHANDLING I UDLANDET
Hvis man har fået udført tandbehandling i et andet EU- eller i et EØS-land
(
Norge, Island, Lichtenstein)
og er i sikringsgruppe 1 eller 2, kan man få udbetalt det tilskud efter sundhedsloven, som en
tilsvarende ydelse ville have udløst her i landet (’Tandlægeoverenskomsten’). Man kan dog aldrig få
mere i tilskud end det varen/behandlingen faktisk har kostet. Tilskud der udgør en given procentsats
af prisen, ydes med samme procentsats af den udenlandske pris.
Tilskuddet kan dog aldrig overstige det beløb, man ville være berettiget til i Danmark.
Den udenlandske behandler skal have offentlig autorisation.
Man skal være opmærksom på, at man ikke er dækket af det danske klage- og erstatningssystem, hvis
behandlingen er blevet udført i udlandet.
Man skal i første omgang selv betale den udenlandske tandlæge for behandlingen og derefter ansøge
om regionsrefusion her hjemme. Ansøgning om tilskud i Danmark sker ved henvendelse til afdelingen
for Primær Sundhed i bopælsregionen. Den originale regning samt kvittering for betaling skal
medbringes/medsendes. Regningen skal være udfærdiget på enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller
tysk og skal være så udspecificeret, at Regionen kan sammenligne de udførte behandlinger med dem,
som Regionen giver tilskud til. Det tilskud, man er berettiget til, bliver indsat på ens NEMkonto.